Apply now »

Food Inspector

Location: 

Fredericia, Fredericia, DK

Type of contract:  Permanent
Posting date:  Apr 15, 2024
Job offer reference:  171818

Vil du med på vores rejse i en spændende, international virksomhed med gode muligheder for personlig og faglig udvikling, i en rolle hvor fødevaresikkerhed og madspildsreduktion er i højsædet? Så søger vi dig til stillingen som Food Inspector.  

 

Bliv vores nye Food Inspector
 

Som Food Inspector i Bureau Veritas bliver du en del af en spændende og vidensrig virksomhed, hvor humøret altid er højt, omgangstonen uformel, og vi sammen arbejder med at skabe resultater. Du vil i din dagligdag agere bindeled mellem forretningen og vores kunder i sammenspillet om at møde kundernes krav og sikre høj kvalitet og fødevaresikkerhed.
 

Som Food Inspector bliver du ansvarlig for at yde rådgivning og ekspertise inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og implementering af strategier til at reducere madspild hos vores kunder. Du vil rådgive vores kunder om fødevaresikkerhedsstandarder, udføre audits og inspektioner og være med til at identificere områder med forbedringspotentiale. Du vil også være involveret i at udvikle og implementere procedurer i forhold til virksomhedernes specifikke krav og risikovurderinger.
 

Bureau Veritas har sin egen Madspildscertificering, og du vil derfor også blive en del af det spændende arbejde mod den grønne omstilling, som blandt andet indebærer, at du skal:
 

  • Rådgive om implementering af strategier, mål og politikker for at reducere madspild i forsyningskræden.
  • Foretage analyser og datavurderinger af madspild for at identificere årsager, trends og løsninger.
  • Samarbejde med forskellige interessenter, heruder myndigheder og eventuelle brancheorganisationer, for at fremme fødevaresikkerhed og reducere madspild.
  • Gennemføre workshops og kurser inden for fødevaresikkerhed og reducering af madspild.


Hvad vil gøre dig successfuld hos Bureau Veritas?
 

Vi er på udkig efter en kollega med en baggrund og erfaring inden for fødevaresikkerhedsområdet, som motiveres af at yde en ekstra service overfor vores kunder. Vi forestiller os derfor, at  du har en relevant uddannelse inden for fødevaresikkerhed, fødevareteknologi, kvalitetsstyring eller lignende og minimum 3 års erfaring med rådgivning og implementering af standarderne FSSC 22000, BRC og IFS.
 

Derudover har du relevant viden om EU-lovgivning og kan bruge denne viden i sammenspil med dine analytiske evner til at omsætte data til handling. Det vil være en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med madspild, men det er ikke et krav.
 

Vi ser gerne, at du har gode kommunikationsevner i både skrift og tale, at du motiveres af at arbejde selvstændigt med flere ophaver på én gang og kan træffe proaktive beslutninger i komplekse situationer for at skabe løsninger for kunden. Kvalitet er et af forretningens nøgleord, og det er vi bevidste om i alt, hvad vi laver. Derfor ønsker vi, at du har sans for detaljer og kan levere en høj kvalitet, samtidigt med at du overholder deadlines og følger procedurer.

 

Er du vores nye kollega?
 

Er du klar til at gribe udfordringen? Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt ved at trykke ”Apply”.
 

Vi gennemgår alle modtaget ansøgninger løbende og lukker rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
 

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Market Leader Retail & Food, Lone Hansen på mail: lone.hansen@bureauveritas.com .
 

 

Bureau Veritas

Med et af verdens stærkeste brands i ryggen får du muligheden for at gøre en forskel i en global virksomhed. Vi er Danmarks førende inspektions- og certificeringsvirksomhed. Vi gennemfører årligt mere end 7.500 virksomhedsbesøg. Vi drives af at gøre en forskel for den verden, vi lever i og er på udkig efter dig, der drømmer om at sætte dit aftryk. Vores medarbejdere er kernen i alt, hvad vi gør, og derfor har vi arbejdet hårdt på at skabe et støttende og engagerende arbejdsmiljø, som er åbent og rummeligt. Et sted, hvor individer får mulighed for at udfolde deres potentiale og virkelig sætte deres aftryk i en hverdag fuld af mening, og hvor alle er med til at gøre en forskel.

READY TO LEAVE YOUR MARK IN A SMARTER SOCIETY?

Apply now »