Apply now »

Marketing Coordinator - barselsvikariat

Location: 

Fredericia, Fredericia, DK

Type of contract:  Temporary
Posting date:  12 Aug 2026
Job offer reference:  214079

Marketing Coordinator - barselsvikariat

Har du et kommercielt mindset, og ynder du at arbejde med alsidige marketingopgaver?

Så er du måske den Marketing Coordinator vi søger til vores hovedkontor i Fredericia til et barselsvikariat på 10 -12 måneder.

Om jobbet
Som Marketing Coordinator i Bureau Veritas bliver du en del af et marketingteam bestående af 4 dygtige og engagerede kollegaer, som varetager marketing- og kommunikationsopgaver på tværs af faglige områder (bl.a. bæredygtighed, cybersecurity, industri, fødevaresikkerhed, kvalitet, miljø og arbejdsmiljø). Du bliver en del af et tæt samarbejde med kollegaer både i Danmark og internationalt, hvor vi sammen driver marketingaktiviteter på tværs af organisationen.

Din hovedopgave vil være at koordinere og eksekvere marketing- og kommunikationsaktiviteter samt i samarbejde med dine kollegaer planlægge, promovere og gennemføre kampagner og events. Dine opgaver afhænger i høj grad af dine kompetencer, men vi ser gerne, at du har solid erfaring med planlægning, produktion og eksekvering af SoMe-aktiviteter, e-mailmarketing og udarbejdelse af virksomhedscases. Derudover er det vigtigt, at du trives med at bidrage til forskellige marketingrelaterede opgaver, så vi som team når vores fælles mål. Vi bidrager alle til løsning af opgaverne, tager ansvar og løfter i fællesskab med stor tillid til hinanden. Vi har en uformel tone på arbejdspladsen samt et åbent og inkluderende miljø.  

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være: 

  • Udarbejde og dele indhold på virksomhedens sociale medier 
  • Udarbejde nyhedsbreve, overvåge performance og opsætte marketing automation
  • Sikre og analysere data - herunder lead scoring
  • Assistere ved og deltage i salgsfremmende arrangementer (messer o.lign.) og traditionelle eller digitale kampagner 
  • Udarbejde præsentationer og virksomhedscases  
  • Varetage daglige administrative opgaver for at sikre funktionalitet og koordinering af afdelingens aktiviteter 
  • Udarbejde intern og ekstern kommunikation

 

Hvad vil gøre dig succesfuld hos Bureau Veritas?
For at kunne nå i mål med dine opgaver har du erfaring med og forståelse for sociale medier. Du er dygtig til tekstforfatning og formår at skabe kommunikation, der fanger målgruppens interesse. Som person er du positiv, har gå-på-mod og er en teamplayer. Du er struktureret og dygtig til at håndtere flere arbejdsopgaver af forskellig art samtidig med at du er proaktiv og dygtig til at tage ansvar for dine opgaver og komme i mål med dem på selvstændig vis. Det forventes, at du har kendskab til MS Office-pakken, LinkedIn, Active Campaign og marketing automation. Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til Canva og rådgivnings- og/eller certificeringsbranchen, men det er ikke et krav. 

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for marketing eller kommunikation og meget gerne et par års erhvervserfaring. 

Med dit mindset og gå-på-mod sikrer du de bedste løsninger for vores kunder og kollegaer og kan kommunikere professionelt på både dansk og engelsk. Som person er du selvstændig og forstår at skabe relationer både internt og eksternt.

Vi tilbyder
Et fleksibelt og spædende job i en organisation med en lang historik og sunde værdier.

Du vil få passionerede og kompetente kollegaer, der altid står klar til at hjælpe, guide og sparre. Vi tror nemlig på at mening, læring og udvikling sker i samspil.

Vi har en aktiv personaleforening, der sørger for, vi bliver rystet godt sammen ved spændende arrangementer og events.

Du tilbydes pensionsordning, sundhedsforsikring og frokostordning samt mulighed for hjemmearbejde.

Er du vores nye kollega?
Har du spørgsmål til stillingen eller brug for mere information, kan du kontakte Signe Dahl på signe.dahl@bureauveritas.com

Send din ansøgning hurtigst muligt ved at trykke på ’apply’. Vi lukker for rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Long Description 1

Long Description 2

Long Description 3

Long Description 4

 

Om Bureau Veritas 

Bureau Veritas er Danmarks førende inspektions- og certificeringsvirksomhed. Vi gennemfører årligt mere end 7.500 virksomhedsbesøg. Vi drives af at gøre en forskel for den verden, vi lever i, og vi er på udkig efter dig, der drømmer om at sætte dit aftryk. 

Alle medarbejdere hos Bureau Veritas bidrager på lige fod med at skabe tillid mellem virksomheder, offentlige institutioner og forbrugere. Vi er kendt for høj etik og troværdighed. Du får 240 kollegaer fordelt på vores 4 kontorer i Danmark. Samtidig bliver du en del af vores internationale netværk af 86.000 kollegaer i 140 lande.

Du kan se mere om, hvad vi arbejder med her

READY TO LEAVE YOUR MARK IN A SMARTER SOCIETY?

Apply now »