Planlægningskoordinator
Fredericia, Fredericia, DK
Hos Bureau Veritas er kunden i centrum. Kan du som kollega bevare overblikket under pres, holde fokus og løbende arbejde hen imod én fælles målsætning: at skabe en enestående kundeoplevelse? Hvis ja, så bliv en del af vores dynamiske team, hvor du vil møde inspirerende kollegaer og få mulighed for at arbejde med udfordrende og meningsfulde opgaver.
Bureau Veritas søger en Planlægningskoordinator til Certification.
Om jobbet
Som Planlægningskoordinator i Bureau Veritas bliver du en del af et planlægningsteam, bestående af Key Account Koordinatorer, Planlægningskoordinatorer, en processansvarlig og din leder. I rollen som Planlægningskoordinator er du en essentiel medspiller i Bureau Veritas’ fortsatte succes på markedet. Dette betyder at du både selvstændigt og sammen med dine kollegaer, skal sikre, at vores kunder får den bedste service. Du vil få dine egne kunder, som du er ansvarlig for, men for at komme i mål skal vi arbejde sammen.
Opgaverne for en Planlægningskoordinator er forskellige fra dag til dag, men der er også faste opgaver, som skal løses hver uge. Jobbet er meget udadvendt og indebærer en tæt og daglig kontakt med kunder og kollegaer.
En typisk hverdag kan bl.a. indeholde følgende:
- Planlægning af certificeringsaudits i ind- og udland
- Kundekontakt
- Koordinering med kollegaer
- Fakturering
Hvad vil gøre dig succesfuld hos Bureau Veritas?
Vi forstiller os, at du kommer fra en lignede stilling, hvor koordinering og optimering har været fokusområdet. Har du erfaring inden for certificering, er det et plus, men ikke et krav.
Som person bidrager du til, at vores kunder modtager den bedst mulige service gennem dit positive mindset og dine relationelle evner – både internt og eksternt. Du sikrer kundernes tilfredshed ved at have et overblik over deres aktiviteter, facilitere møder og holde dem løbende opdateret for at identificere de optimale løsninger, der svarer til kundernes behov og ønsker.
Du er detaljebevidst, selvstændig i din tilgang til opgaveløsning og dygtig til at analysere situationer før handling. Samtidig er du ærlig, nysgerrig, rolig og ikke mindst imødekommende over for kollegaer og kunder.
For at lykkes i rollen er det afgørende, at du respekterer procedurer, procesbeskrivelser og regler i vores dagligdag. Du skal have lyst til at udvikle dig fagligt og være i stand til at håndtere opgaver af varierende kompleksitet – fra rutineprægede til krævende projekter, der fordrer fokus, dedikation og en god forståelse for vores arbejdsprocesser.
- Du har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
- Du kan fastholde overblikket og bevare fokus.
- Du kan kommunikere og samarbejde på tværs af organisationen nationalt såvel som internationalt
- Du er struktureret og ansvarsbevidst.
Er du vores nye kollega?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Back Office Manager, Gitte Johansen på mail: gitte.johansen@bureauveritas.com
Send din ansøgning hurtigst muligt ved at trykke på ’apply’. Vi lukker for rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Velkommen til Bureau Veritas Danmark
Med et af verdens stærkeste brands i ryggen får du muligheden for at gøre en forskel i en global virksomhed. Vi er Danmarks førende inspektions- og certificeringsvirksomhed. Vi gennemfører årligt mere end 7.500 virksomhedsbesøg. Vi drives af at gøre en forskel for den verden, vi lever i og er på udkig efter dig, der drømmer om at sætte dit aftryk.
Vores medarbejdere er kernen i alt, hvad vi gør. Derfor har vi arbejdet hårdt på at skabe et støttende og engagerende arbejdsmiljø, som er åbent og rummeligt, og hvor individer får mulighed for at udfolde deres potentiale og virkelig sætte deres aftryk.