Studentermedhjælper
Fredericia, Fredericia, DK
Er du studerende og på udkig efter et studiejob med fleksible arbejdstider og en hverdag fyldt med hjælpsomme kollegaer? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores team. I vores afdeling i Fredericia søger vi en studentermedhjælper til at varetage administrative opgaver og som kan lide praktiske opgaver.
Velkommen til Bureau Veritas
Med et af verdens stærkeste brands i ryggen får du muligheden for at gøre en forskel i en global, bæredygtig virksomhed. Bureau Veritas er Danmarks førende inspektions- og certificeringsvirksomhed. Vi gennemfører årligt mere end 7.500 virksomhedsbesøg. Vi drives af at gøre en forskel i den verden, vi lever i. Vi er ca. 200 passionerede medarbejdere i Danmark fordelt på kontorer i København, Esbjerg og Fredericia.
Jobbet
Vi søger en studentermedhjælper, der kan starte så hurtigt som muligt. Dine primære opgaver er bl.a. kopiering og pakning af kursusmateriale samt kopiering af standarder. Du vil også være ansvarlig for arkivering og indscanning af materiale, håndtering af returmateriale fra kurser og oversættelse af tekst til kursusmateriale. Derudover vil du arbejde med tilretning af PowerPoint-præsentationer og varetage diverse ad hoc kontoropgaver efter behov.
Stillingen er på ca. to-tre dage om ugen, og vi tager naturligvis hensyn til dit studie.
Vi tilbyder
- Du bliver en del af en international organisation
- Du får dedikerede og dygtige kollegaer
- Du får et grundigt træningsforløb
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er studerende på en videregående uddannelse, og at du er superbruger i Office-pakken og hurtig på tasterne. Du har en struktureret og detaljeorienteret tilgang til opgaveløsningen. Du er nysgerrig, villig til at lære nyt, udvikle dig og trives med administrative opgaver.
Er du vores nye kollega?
Send din ansøgning hurtigst muligt ved at trykke på ’apply’. Vi lukker for rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Zanne Johnsson, Customer Relations Manager, Training Department på: zanne.johnsson@bureauveritas.com
Vi glæder os til at høre fra dig!